Stop af helbredsydelser efter hjerneblødning og nedsat erhvervsevne

Sagen handlede om en mand, der efter en hjerneblødning fik varige gener som udtrætbarhed og nedsat hukommelse og koncentration. Han var direktør og ejer af sit eget holdingselskab og blev senere tilkendt fleksjob med 15 timers arbejdstid om ugen. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser i en periode, men stoppede dem, da man mente, at hans generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen ud fra en helbredsmæssig vurdering. Nævnets flertal var enig med selskabet. Der blev lagt vægt på, at klager kun havde været arbejdsprøvet i sin egen virksomhed, og at det ikke var undersøgt, om han kunne øge sin arbejdstid i et andet, mere skånsomt job. Da bevisbyrden for erhvervsevnetabet lå hos klager, og denne dokumentation ikke var tilstrækkelig, fik selskabet medhold. Sagen viser, at det ved pensionsforsikringer med erhvervsevnedækning er afgørende at kunne dokumentere, at nedsættelsen af erhvervsevnen skyldes helbredet og gælder generelt på arbejdsmarkedet, ikke kun i det konkrete job man tidligere havde. Det er derfor vigtigt at få undersøgt mulighederne bredt, inklusive andre typer arbejde, før man klager over en afvisning af erhvervsevnetabsdækning.