Uenighed om depotværdi fra ældre pensionsordning ved fusion i 1979

Sagen handlede om en mands pensionsordning, der stammede fra et jobskifte i 1979. Dengang blev han optaget i en pensionskasse, som senere fusionerede med det indklagede selskab. Han fik et tilsagn om fuld pension, mod at selskabet fik rettighederne til en pensionsordning, han havde hos et andet selskab. Da han skulle gå på pension, mente han, at værdien fra den underliggende ordning hos det andet selskab ikke var blevet indregnet i hans opsparede depot, og han krævede policen og depotet udleveret. Selskabet fastholdt, at han allerede var kompenseret ved at få fuldt tilsagn i 1979. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde ret til udbetalingerne fra den underliggende police, og at han heller ikke havde en berettiget forventning om dette. Nævnet lagde desuden vægt på, at klager ikke havde bevist, at værdien fra den anden ordning ikke var indregnet ved etableringen af pensionsordningen i 1979. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det ved gamle pensionsoverdragelser kan være svært at bevise, hvordan tidligere ordninger konkret blev indregnet, og at bevisbyrden for fejl i så gamle forhold ligger hos den, der gør kravet gældende.