Afslag på erhvervsevnetab efter fleksjob på 8 timer efter hjernerystelse

Klager pådrog sig en hjernerystelse ved en arbejdsskade og var efterfølgende i to praktikforløb med henholdsvis 15 og 12 timers ugentlig arbejdstid, inden han senere blev ansat i et fleksjob på 8 timer om ugen. Selskabet ydede midlertidig dækning frem til en bestemt dato, hvorefter man overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne. Selskabet vurderede, at erhvervsevnen ikke var nedsat med mindst 50 procent, og afviste derfor yderligere dækning. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans erhvervsevne var nedsat i den grad, der krævedes efter betingelserne. Nævnet lagde særlig vægt på, at klager under arbejdsprøvningen faktisk var i stand til at arbejde 15 timer om ugen, selvom hans skånehensyn ikke fuldt ud var blevet iagttaget. Dette talte imod, at der forelå en så betydelig nedsættelse af erhvervsevnen, som klager gjorde gældende. Sagen illustrerer, at dokumentation fra arbejdsprøvning tillægges stor vægt ved vurderingen af erhvervsevnetab, og at en senere ansættelse i et fleksjob med få timer ikke nødvendigvis er afgørende, hvis tidligere arbejdsprøvning viser en højere arbejdsevne.