Selvrisiko opkrævet efter parallelparkering med påkørt bagskærm

Sagen drejede sig om en bilist, der under en parallelparkering ramte en parkeret bil og efterfølgende blev opkrævet selvrisiko af sit forsikringsselskab. Klager gjorde gældende, at et vidne kunne bekræfte, at der ingen synlige skrammer var på den anden bils kofanger, og at der derfor ikke burde udbetales erstatning eller opkræves selvrisiko. Selskabet forklarede, at det er helt almindeligt, at plastkofangere retter sig ud igen efter et sammenstød, uden at der umiddelbart kan ses spor, men at der alligevel kan være sket en skade under overfladen. Ankenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets opkrævning af selvrisiko. Nævnet lagde afgørende vægt på, at skaden faktisk sad på modpartens bagskærm, hvilket stemte overens med en video af hændelsesforløbet og fotos af skaden. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at synlige eller usynlige skader på et køretøj kan dokumenteres gennem video og fotomateriale, og at fraværet af tydelige mærker som skrammer ikke i sig selv beviser, at der ikke er sket en skade, som forsikringen skal dække, og som selvrisikoen dermed også omfatter.