Uenighed om revurdering af méngrad efter synsnedsættelse

En kvinde havde tegnet en forlænget rejseforsikring til sin standard rejseforsikring, som dækkede hendes myndige hjemmeboende barns 85 dage lange rejse. Barnet blev syg i de første 60 dage af rejsen, og selskabet udbetalte erstatning for ødelagte feriedage inden for denne periode i henhold til den almindelige rejseforsikring. Selskabet afviste derimod at dække resten af rejseperioden, da den forlængede forsikring ikke omfattede erstatning for ødelagte feriedage eller erstatningsrejse ud over de første 60 dage. Klager krævede dækning for hele perioden og anførte, at hun ikke var blevet informeret om disse begrænsninger. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet yderligere dækning ud fra almindelige erstatningsretlige regler. Nævnet vurderede desuden, at klager og hendes barn havde fået tilstrækkelig information om tillægsforsikringens begrænsninger til at kunne træffe en informeret beslutning om køb af forsikringen. At informationen ikke var givet i et standardiseret dokument, ændrede ikke på denne vurdering. Sagen viser, at det er vigtigt at sætte sig ind i, hvad en tillægsforsikring konkret dækker, herunder eventuelle tidsmæssige begrænsninger, og at information ikke nødvendigvis skal gives i en bestemt fast form for at være tilstrækkelig.