Klage over selvrisiko efter påkørsel under bakning med to biler

Sagen handlede om en påkørsel mellem to biler, hvor begge parter var i gang med at bakke. Selskabet anerkendte ansvaret for skaden på modpartens bil på baggrund af en vidneerklæring, der beskrev, at klager havde påkørt modparten under sin bakning, mens modparten stod stille. Klager var utilfreds med, at selskabet havde opkrævet selvrisiko hos ham, og anførte, at vidnet havde haft begrænset udsyn til situationen. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde lagt vidneerklæringen til grund og dermed anerkendt ansvaret samt opkrævet selvrisiko hos klager. Sagen viser, at forsikringsselskaber kan lægge afgørende vægt på vidneudsagn ved fastlæggelse af ansvar i trafikuheld, særligt når der ikke foreligger andet, der modsiger vidnets forklaring. For forsikringstagere er det vigtigt at være opmærksom på, at ansvarsvurderinger i sådanne sager ofte bygger på konkrete beviser fra ulykkesstedet, og at det derfor kan være svært at ændre en afgørelse alene ved at anfægte troværdigheden af et vidne uden yderligere dokumentation.