Uenighed om værdiforringelse på bil efter reparation af færdselsskade

Sagen drejede sig om størrelsen af værdiforringelseserstatning efter et færdselsuheld, hvor klagers bil blev skadet. Selskabet havde udbetalt 10 procent af reparationsudgiften i værdiforringelse og yderligere 10 procent på grund af den lange reparationstid. Klager havde desuden fået værdiforringelseserstatning fra modpartens ansvarsforsikring, så der samlet var udbetalt 40 procent af reparationsbeløbet. Selskabet afviste at betale mere, da man mente, at klager havde fået en passende kompensation for det lidte værditab. Ankenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets vurdering af, at bilen ikke var totalskadet, og da reparationsomkostningerne ikke oversteg halvdelen af bilens nyværdi, kunne nævnet heller ikke kritisere afvisningen af nyværdierstatning. Nævnet fandt, at erstatningen var udbetalt i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes bestemmelse om 10 procent af reparationsudgiften inklusive moms. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at værdiforringelseserstatning ofte er fastsat efter faste procentsatser i betingelserne, og at man som kunde ikke automatisk kan forvente en højere erstatning, selv hvis reparationstiden er lang eller uheldet føles voldsomt.