Standsede ydelser ved erhvervsevnetab efter stress og depression

Klager var i flere perioder sygemeldt med stress og fik i den forbindelse midlertidige ydelser fra sin forsikring. Efter at være blevet opsagt fra sit arbejde standsede selskabet ydelserne med henvisning til, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst 50 procent. Klager fik senere flere helbredsproblemer, herunder migræne, følger efter stress og depression samt fysiske smerter, og blev tilkendt fleksjob på nedsat tid. Hun søgte efterfølgende om dækning for tab af erhvervsevne, hvilket selskabet afviste. Nævnets flertal fandt, at klager ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at hendes generelle erhvervsevne faktisk var nedsat med mindst 50 procent, som forsikringsbetingelserne krævede for dækning. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at det er den forsikrede, der skal bevise, at erhvervsevnen er nedsat i den grad, som forsikringsbetingelserne kræver, og at en kombination af flere lidelser og et efterfølgende fleksjobtilkendelse ikke automatisk er tilstrækkeligt bevis. Det viser også, at der kan være stor afstand mellem en offentlig tilkendelse af fleksjob og en privat forsikrings krav til dokumentation af erhvervsevnetab.