Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Stop af erhvervsevnetabsdækning efter smertesyndrom og fibromyalgi

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 105505Medhold til selskabet
Selskab
PFA Pension
Emne
Pension alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fibromyalgi · fleksjob · arbejdsprøvning · bevisbyrde

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en klager, der havde en forsikring, der dækkede tab af erhvervsevne gennem sin pensionsordning. Klager blev sygemeldt med karpaltunnelsyndrom og fik senere diagnoserne komplekst smertesyndrom og fibromyalgi. Efter en periode med deltidsarbejde og opsigelse kom klager i arbejdsprøvning og fik tilkendt fastholdelsesfleksjob. Selskabet havde udbetalt midlertidige ydelser i en periode, men stoppede udbetalingen, da man vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet gav selskabet medhold. Det blev lagt vægt på, at klagers tilstand var stationær, hvilket berettigede selskabet til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne. Der var begrænsede objektive lægelige fund, og vurderingen af klagers arbejdsevne var i høj grad baseret på klagers egne oplysninger. Nævnet bemærkede desuden, at klagers skånehensyn ikke i sig selv udelukkede halvtidsarbejde, og at den arbejdsprøvning, der var foretaget, ikke tog højde for disse skånehensyn. Sagen viser, at det kan være svært at få medhold i sager om erhvervsevnetab, hvis der mangler objektive lægelige beviser, og at det er vigtigt at sikre, at arbejdsprøvning sker under forhold, der tager hensyn til ens helbredsmæssige begrænsninger.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne. Klager blev sygemeldt med karpaltunnelsyndrom og blev efterfølgende diagnosticeret med komplekst smertesyndrom og fibromyalgi. Klager genoptog sit arbejde og arbejdede mellem 9-16 timer ugentligt frem til klager blev opsagt. Klager var herefter i arbejdsprøvning på sin hidtidige arbejdsplads, hvor klager arbejdede 8 timer om ugen og fik tilkendt fastholdelsesfleksjob. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser fra 1/11 2024 til 31/8 2025, hvorefter selskabet standsede udbetalingerne med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med halvdelen. Nævnet kunne ikke kritisere, at selskabet var overgået til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, idet klagers tilstand var stationær. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne efter den 1/9 2025 var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet lagde vægt på, at der var begrænset objektive fund, og at vurderingen af klagers helbredstilstand og arbejdsformåen i høj grad sås at være baseret på klagers egne subjektive angivelser. Nævnet lagde også vægt på, at klagers skånehensyn ikke i sig selv tilsagde, at klager ikke ville kunne arbejde mindst halvtid, og at klager alene var arbejdsprøvet i en funktion med håndbelastende arbejde, hvilket ikke var forenelig med klagers skånehensyn. Selskab medhold.

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne