Ankenævnet for Forsikring sag 105389 – Auto

Sagen drejede sig om en bilist, der blev påkørt bagfra i en rundkørsel og var uenig i selskabets vurdering af, hvem der bar skylden for uheldet. Selskabet havde pålagt klageren fuldt ansvar for sammenstødet og opkrævet fuld selvrisiko hos ham, hvilket klageren fandt urimeligt, da han mente, at modparten burde bære ansvaret. Nævnet vurderede sagen ud fra, hvordan en domstol efter en samlet bevisbedømmelse mest sandsynligt ville afgøre skyldspørgsmålet, hvis sagen var blevet indbragt for retten. Nævnet nåede frem til, at det mest sandsynlige udfald af en retssag ville være, at klageren blev pålagt det fulde ansvar for uheldet, og fandt derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om skyldfordeling og opkrævning af selvrisiko. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at ankenævnet i tvister om skyldfordeling efter trafikuheld lægger vægt på en realistisk vurdering af, hvordan sagen sandsynligvis ville blive afgjort ved domstolene, og at forsikringsselskabets vurdering ikke automatisk kritiseres, blot fordi kunden er uenig. For bilister er det en påmindelse om, at det kan være svært at få omgjort en skyldvurdering uden konkret dokumentation, der understøtter en anden hændelsesgang end den, selskabet har lagt til grund.