Uenighed om periode for feriekompensation ved sygdom på rejse

Sagen drejede sig om opgørelsen af feriekompensation efter sygdom under en rejse. Klagers ægtefælle blev syg med mellemørebetændelse under en ferie og fik udskrevet penicillin, men da bedringen udeblev, søgte hun læge igen nogle dage senere og fik en stærkere behandling. Selskabet ydede feriekompensation for en del af rejseperioden, nærmere bestemt fra den første lægekontakt og cirka ti dage frem, men klager mente, at der burde ydes kompensation for hele den resterende rejse. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets opgørelse af kompensationsperioden. Sagen illustrerer, at feriekompensation ved sygdom under en rejse typisk beregnes ud fra en konkret vurdering af sygdomsforløbet og dets faktiske indvirkning på ferien, og at det ikke automatisk medfører ret til kompensation for hele rejseperioden, selvom sygdommen strækker sig over flere dage. For forsikringstagere er det vigtigt at forstå, at dokumentation for sygdommens varighed og alvorlighed har betydning for, hvor lang en periode der kan opnås kompensation for.