Afslag på invalidesum ved skizofreni da tilstanden ikke var stationær

Klager havde en arbejdsmarkedspensionsordning og søgte om udbetaling ved tab af erhvervsevne efter en sygemelding på grund af paranoid skizofreni, en diagnose han havde haft i mange år. Selskabet afviste, fordi det ikke fandt, at erhvervsevnen var varigt nedsat med mindst halvdelen i alle erhverv. Nævnet lagde vægt på, at klagers tilstand ikke kunne anses for stationær, da det ikke kunne udelukkes, at yderligere behandling kunne forbedre hans tilstand, og at han var blevet genhenvist til psykiater. Nævnet henviste også til, at klager havde haft længere perioder, hvor han var velbehandlet og i stand til at arbejde, samt at det offentlige havde givet afslag på førtidspension netop med henvisning til mangelfuld dokumentation for varig nedsættelse af arbejdsevnen. Klagers anmodning om, at selskabet skulle indhente en psykiatrisk speciallægeerklæring, blev heller ikke taget til følge, da nævnet ikke fandt grundlag for dette. Sagen viser, at en kronisk psykisk lidelse ikke i sig selv er tilstrækkelig til at udløse erstatning for tab af erhvervsevne, hvis der stadig er mulighed for forbedring gennem behandling, og at det er afgørende, at der foreligger tilstrækkelig lægelig dokumentation for, at tilstanden er stationær og varig, før krav kan gøres gældende.