Stop af dækning ved erhvervsevnetab efter stresssygemelding

Sagen handlede om en kvinde, der blev sygemeldt med stress og senere fik afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab fra selskabets pensionsordning. Selskabet havde ydet midlertidig dækning i cirka to og et halvt år, men vurderede derefter, at hendes generelle erhvervsevne ikke var varigt nedsat med mindst halvdelen. Klager mente, at lægeerklæringerne dokumenterede en betydelig nedsættelse af arbejdsevnen, mens selskabet pegede på, at hendes psykiske tilstand i det væsentlige var normal, og at hun ikke var i behandling med antidepressiv medicin eller udredt hos psykiater. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist en varig nedsættelse af erhvervsevnen på mindst 50 procent. Nævnet lagde vægt på, at hendes gener hovedsageligt skyldtes stress og angst samt gener fra overgangsalder og lænderyg, og at disse gener ikke var uforenelige med at arbejde mindst halv tid, hvis der blev taget skånehensyn. Det blev også fremhævet, at hendes fibromyalgi ikke var nyopstået, og at sociale forhold kunne have påvirket hendes arbejdsevne. Sagen viser, at det er kunden, der skal bevise en varig og tilstrækkelig alvorlig nedsættelse af erhvervsevnen, og at midlertidige dækninger kan ophøre, når tilstanden anses for stationær.