Afslag på overførsel af pensionsopsparing efter påbegyndt udbetaling
- Selskab
- AkademikerPension
- Stikord
- overførsel · pensionsopsparing · rådgivning · sagsbehandling · god skik · livsvarig pension
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en klager, der ønskede at overføre sin pensionsopsparing til et andet pensionsselskab, men fik afslag, fordi udbetalingen af hans livsvarige pension allerede var igangsat. Klager havde kontaktet selskabet for at bede om, at en tidligere planlagt udbetaling af den livsvarige pension blev stoppet, men ønskede samtidig at få alderssummen udbetalt straks. Overførselsanmodninger fra klagers andet pensionsselskab blev to gange automatisk afvist, fordi der stadig blev indbetalt til ordningen. Da selskabet efterfølgende sendte en udbetalingsmeddelelse og påbegyndte udbetalingen af den livsvarige pension, blev klager overrasket, da han mente at have bedt om, at denne udbetaling blev stoppet. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at han rent faktisk havde bedt om at annullere udbetalingen, og at selskabet derfor med rette havde afvist overførslen, både fordi der blev indbetalt til ordningen på afvisningstidspunktet, og fordi udbetalingen af den livsvarige pension allerede var startet. Nævnet fandt heller ikke, at selskabets information til klager var fejlbehæftet i en grad, der udløste erstatningsansvar. Sagen viser, at det er vigtigt at få bekræftet vigtige instrukser til sit pensionsselskab skriftligt for at undgå misforståelser om, hvad der reelt er anmodet om.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på overførsel af pensionsopsparing. Klager kontaktede selskabet den 24/6 2025, hvor selskabet noterede, at klager gerne ville have alderssummen udbetalt med det samme og fortsat ønskede udbetaling af den livsvarige pension fra 1/9 2025. Den 2/7 2025 modtog selskabet en overførelsesanmodning fra klagers andet pensionsselskab, der automatisk blev afvist den 6/8 2025, da der blev indbetalt til pensionsordningen. Den 14/8 2025 modtog selskabet igen en overførelsesanmodning fra klagers andet pensionsselskab, der automatisk blev afvist, da der blev indbetalt til pensionsordningen. Den 21/8 2025 sendte selskabet en udbetalingsmeddelelse for den livsvarige pension for september 2025 med dispositionsdato den 29/8 2025. Den 29/8 2025 kontaktede klager selskabet og undrede sig over, at selskabet havde startet udbetalingen af den livsvarige pension. Selskabet afviste overførsel, da udbetalingen af klagers opsparing i selskabet var igangsat. Klager anførte, at der var sket en fejl eller misforståelse i registreringen af udbetaling, da han den 24/6 2025 bad om at få standset den tidligere planlagte udbetaling af den livsvarige pension. Klager anførte, at selskabets mangelfulde eller vildledende vejledning var afgørende for forløbet. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at han den 24/6 2025 bad selskabet om at annullere udbetalingen af den livsvarige pension. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere, at selskabet havde afvist overførsel af klagers pensionsopsparing ved modtagelsen af anmodningerne fra klagers andet pensionsselskab, idet der på daværende tidspunkt blev indbetalt til pensionsordningen, jf. punkt 19.2 i regler for pensionsordningen. Nævnet fandt, at der ikke kunne ske overførsel af klagers pensionsopsparing efter påbegyndt udbetaling af den livsvarige pension, jf. punkt 19.2 i regler for pensionsordningen. Nævnet fandt videre, at klager ikke havde godtgjort, at selskabets information til klager havde været behæftet med sådanne fejl eller mangler, at selskabet ifaldt et erstatningsansvar over for klager. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
SAGSBEHANDLING, RÅDGIVNING, OVERFØRSEL, GOD SKIK, ARBEJDSMARKEDSPENSION, PENSIONSYDELSER
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvad er præmiefritagelse i en pensionsforsikring, og hvornår kan jeg få det?
- Kan jeg få renter, hvis pensionsselskabet forsinker overførsel af min pension?
- Kan pensionsselskabet kræve arbejdsprøvning, før de udbetaler erhvervsevnetab ved seniorpension?
- Kan pensionsselskabet afvise erhvervsevnetab, når jeg er i fleksjob og lægerne er uenige om arbejdsprøvningen?
Flere sager om samme emne
- PensionMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnetabsydelse efter arbejdsulykke med hjernerystelse
Sagen handlede om en kvinde, der efter en arbejdsulykke med hjernerystelse og blødning søgte om udbetaling af erhvervsevnetabsydelse fra sin …
- PensionMedhold til selskabet
Annulleret konvertering af pensionsordning ved invalidepension
Sagen handlede om en kvinde, hvis pensionsordning blev konverteret til en ny ordning, mens hun havde en verserende ansøgning om invalidepension.
Lægernes Pension
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på invalidesum efter nedsat erhvervsevne ved virksomhedslukning
Sagen handlede om en mand, der i mange år havde haft fysisk belastende arbejde, og som var omfattet af en gruppelivsforsikring med ret til invalidesum …
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på engangssum fra pension ved tilkendt førtidspension
Sagen handlede om en kunde, der fik afslag på udbetaling af en engangssum fra sin arbejdsmarkedspension i forbindelse med tilkendelse af førtidspension.
- PensionMedhold til selskabet
Klage over rådgivning ved udbetaling af livrente som engangsbeløb
En kvinde klagede over selskabets rådgivning i forbindelse med, at hun fik udbetalt sin livsvarige livrente, der havde en værdi på omkring 20.000 kroner …