Uenighed om regreskrav mod vaskehal efter skade på ladelåg

Sagen handlede om en kunde, der fik knækket sin bils ladelåg i en vaskehal. Selskabet anerkendte skaden som dækningsberettiget under kaskoforsikringen, men krævede den sædvanlige selvrisiko betalt. Klager ønskede derimod, at selskabet forfulgte et regreskrav mod vaskehallen, altså krævede pengene tilbage fra tankstationen, som klager mente havde et fejlbehæftet anlæg. Selskabet vurderede, at der ikke var tilstrækkeligt bevis for, at vaskeanlægget rent faktisk var fejlbehæftet, og valgte derfor ikke at gå videre med et regreskrav. Klager mente desuden, at selskabets sagsbehandling havde været mangelfuld, og ønskede kompensation for et eventuelt tab som følge heraf. Ankenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets håndtering af sagen. Selskabet havde tilbudt dækning i overensstemmelse med forsikringsvilkårene, og det var ikke selskabets pligt at forfølge et regreskrav, hvis beviserne for fejl hos tredjepart var utilstrækkelige. Sagen illustrerer, at forsikringsselskaber ikke er forpligtede til at rejse krav mod tredjeparter, medmindre der er klart bevis for ansvar. For forbrugere betyder det, at man selv må sikre dokumentation, hvis man ønsker et regreskrav gennemført, og at afvisning af et sådant krav ikke i sig selv er ensbetydende med fejl i sagsbehandlingen.