Tvist om beregning af pristalsregulering af alderspension

Sagen drejede sig om, hvordan en alderspension fra en gammel tilsagnsordning skulle reguleres over tid. Ifølge pensionsregulativet skulle den samlede udbetaling inklusive ATP-pension udgøre en bestemt procentdel af lønnen. Klager mente, at selskabet burde regulere grundbeløbet før fradrag af ATP-pensionen og herefter trække et fast ATP-beløb fra, hvilket ville give en højere samlet udbetaling over tid. Selskabet havde i stedet fastsat udbetalingsbeløbet efter fradrag af ATP-pensionen og reguleret dette nettobeløb halvårligt med en andel af stigningen i nettopristallet. Ankenævnet gennemgik regulativets ordlyd og konkluderede, at selskabets fremgangsmåde var i overensstemmelse med reguleringsbestemmelserne. Klager fik derfor ikke medhold. Sagen understreger, hvor vigtigt det er at læse pensionsregulativer og forsikringsbetingelser nøje, især når det gælder samspillet mellem forskellige offentlige og private ydelser som ATP og pensionsudbetalinger. Selv små forskelle i, hvordan regulering beregnes trin for trin, kan have stor betydning for den samlede udbetaling gennem en lang pensionsperiode. Når der opstår tvivl om fortolkningen af et regulativ, er det afgørende, hvad den konkrete ordlyd faktisk foreskriver, og ikke hvad der ville være mest fordelagtigt for den enkelte pensionist.