Stop af erhvervsevnetabsdækning trods fleksjob og psykisk lidelse

Klager havde gennem en periode fået midlertidig erhvervsevnetabsdækning efter sygemelding med stress og senere en psykose med efterfølgende symptomer svarende til PTSD og depression. Hun deltog i flere praktikforløb med gradvist stigende arbejdstid, men klarede ikke at nå fuld arbejdstid, og hun blev senere tilkendt fleksjob, hvor hun arbejdede 10 timer om ugen. Selskabet ydede dækning i en længere periode, men vurderede efterfølgende, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, og stoppede derfor udbetalingen. Klager ønskede fortsat dækning. Ankenævnet fandt, at klager havde bevist, at hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne fortsat var nedsat med mindst halvdelen efter det tidspunkt, hvor selskabet stoppede betalingen, og gav derfor klager medhold. Sagen viser, at forløb med arbejdsprøvning og fleksjob kan indgå som vigtig dokumentation i vurderingen af erhvervsevnetab, og at en lav arbejdstid i fleksjob ikke automatisk betyder, at man ikke er berettiget til fortsat dækning, hvis den helbredsmæssige nedsættelse af erhvervsevnen kan dokumenteres tilstrækkeligt.