Stop af udbetaling ved erhvervsevnetab efter ankelbrud og fleksjob

Klager kom til skade i et fald, hvor han fik et kompliceret ankelbrud, og han udviklede senere en psykisk tilpasningsreaktion. Han modtog midlertidig dækning fra sin pensionsrelaterede forsikring i en periode, men selskabet stoppede udbetalingerne, da man vurderede, at hans generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, hvilket var kravet for fortsat dækning. Klager havde i mellemtiden været i forskellige praktikforløb og var senere bevilget fleksjob med et begrænset ugentligt timetal. Nævnet fandt, at det var rimeligt, at selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klagerens tilstand var stabiliseret. Selv om klager havde en række skånehensyn og gener, herunder smerter og bevægelsesindskrænkning samt de psykiske eftervirkninger, fandt nævnet ikke, at dette dokumenterede, at han ikke kunne arbejde halv tid eller mere i en stilling uden benbelastende opgaver. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab ofte skifter fra en konkret til en generel bedømmelse, når tilstanden er stabiliseret, og at fleksjob og skånehensyn ikke automatisk fører til, at man opfylder kravet om nedsat erhvervsevne. Det er vigtigt at dokumentere grundigt, hvordan de konkrete gener påvirker arbejdsevnen i bred forstand.