Ret til ægtefælle- eller samleverpension efter dødsfald og testamente

Sagen handlede om ret til udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension efter et dødsfald. Selskabet havde afvist at udbetale pensionen til klager, uanset om hun skulle bedømmes som efterlevende ægtefælle, tidligere fraskilt ægtefælle eller samlever. Klager mente desuden, at forsikringstageren ikke i sin tid var blevet ordentligt informeret om reglerne for udbetaling. Nævnet fandt først, at klager ikke havde bevist, at selskabets oprindelige information var mangelfuld i et omfang, der kunne udløse erstatningsansvar. Men nævnet gik videre og vurderede selve retten til pensionen efter forsikringsbetingelserne. Det fremgik, at forsikringstager allerede i 2013 havde oprettet et testamente, hvor klager var begunstiget, og at dette opfyldte betingelserne for ægtefællepension som samlever. Nævnet fandt, at denne ret ikke bortfaldt, selv om parterne senere, i 2023, giftede sig og dermed knyttede sig endnu tættere til hinanden. At testamentet civilretligt kunne anses for bortfaldet ved ægteskabets indgåelse ændrede ikke på denne vurdering i forsikringsmæssig sammenhæng. Klager fik derfor medhold. Sagen viser, at rettigheder erhvervet efter forsikringsbetingelserne på et tidligt tidspunkt kan bestå, selv når parternes civilretlige status ændrer sig senere, og at det er vigtigt at kende de præcise, kumulative betingelser i sin pensionsordning for udbetaling til en samlever eller ægtefælle.