Dækning af bilskade forvoldt af hjemmeboende barn uden kørekort

Sagen drejede sig om en bilulykke, hvor bilen var blevet ført af klagers hjemmeboende barn, der ikke havde gyldigt kørekort. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at skaden skyldtes barnets manglende kørefærdigheder og kørekort. Nævnet gav klager medhold og fandt, at selskabet ikke kunne afvise dækning på dette grundlag, fordi det forudsatte, at den sikrede var vidende eller burde have vidst, at barnet ikke havde tilladelse til at køre bilen. Selskabet havde ikke bevist, at klager havde kendskab til, at barnet tog bilen. Nævnet lagde også vægt på, at barnet ikke selv kunne betragtes som sikret efter forsikringsbetingelserne, da kun forsikringstager og personer med dennes tilladelse var omfattet, og barnet ikke havde en sådan tilladelse. Der var derfor ikke grundlag for at identificere klager med barnets handlinger. Sagen viser, at forsikringsselskaber skal kunne bevise, at forsikringstager havde kendskab til eller burde have kendskab til uautoriseret brug af et køretøj, før dækning kan afvises. For forsikringstagere er lærdommen, at ansvar for andres uautoriserede brug af en bil ikke automatisk overføres til forsikringstageren, hvis der ikke er givet tilladelse, og at forsikringsbetingelsernes formulering om, hvem der er sikret, har stor betydning i sådanne sager.