Uenighed om antal ødelagte feriedage efter barns sygdom på ferie

Sagen drejede sig om, hvor mange feriedage der kunne anses for ødelagt, da klagers barn blev sygt under en ferie. Barnet kom først til skade med en hudafskrabning og blev senere indlagt kortvarigt på grund af feber, som viste sig at være Covid-19. Klager mente, at ni til ti feriedage var ødelagt, mens selskabet kun ville dække tre dage. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets vurdering. Der blev lagt vægt på, at barnet efter skaden ikke var blevet ordineret ro, og at der efter indlæggelsen kun var anbefalet en til to dages ro. Da der ikke var lægelig dokumentation for, at barnet skulle have holdt sig i ro i hele den resterende ferieperiode, kunne kravet om erstatning for flere feriedage ikke følges. Sagen illustrerer, at erstatning for ødelagte feriedage i rejseforsikringer typisk kræver en klar lægelig anbefaling om, at den forsikrede eller familien skal holde sig i ro eller ikke kan deltage i den planlagte ferie. Uden en sådan dokumentation vil selskabet ofte kun dække de dage, hvor sygdommen konkret har forhindret ferieaktiviteter, og forsikringstagere bør derfor sørge for at få lægelig vurdering af, hvor længe en sygdomsperiode faktisk påvirker ferien.