Afvist sag om røveri under rejse på grund af skiftende forklaringer

Klager oplevede under en udenlandsrejse at blive udsat for et væbnet røveri, hvor han mistede bagage og penge. Han anmeldte hændelsen til sit forsikringsselskab, men selskabet afviste at dække tabet, fordi der var betydelig tvivl om, hvad der egentlig var sket. Selskabet pegede på, at klager i flere telefonsamtaler havde givet forskellige og indbyrdes modstridende forklaringer om hændelsesforløbet. Klager fastholdt, at han havde dokumenteret hændelsen over for udenlandsk politi, og forklarede de skiftende oplysninger med, at han havde blandet nogle ting sammen, og at han var psykisk sårbar. Nævnet vurderede, at sagen ikke kunne afgøres på det skriftlige grundlag, der forelå. For at få klarlagt, hvad der faktisk var sket, ville det være nødvendigt med mundtlig bevisførelse, herunder partsforklaringer og vidneafhøringer, hvilket ikke kan finde sted for nævnet. Sagen blev derfor afvist i henhold til nævnets vedtægter, og klager blev henvist til i stedet at anlægge sag ved domstolene, hvis han ønskede at forfølge kravet. Sagen illustrerer, at ankenævn ikke kan tage stilling til tvister, der kræver egentlig bevisførelse om, hvad der faktisk er sket, og at sådanne sager i stedet må afgøres ved domstolene.