Vejhjælp afviste bugsering af bil på nødprogram

Sagen handlede om en bilist, hvis bil gik på nødprogram, hvorefter han kørte til et værksted og bestilte vejhjælp for at få bugseret bilen til et andet værksted. Vejhjælpens redder undersøgte bilen og vurderede, at den kunne køre videre, hvorfor bugsering blev afvist. Dagen efter kørte et familiemedlem videre i bilen, som igen gik på nødprogram, og bilen tog skade af den fortsatte kørsel. Klager mente, at redderens afvisning var en fejlvurdering, som selskabet burde erstatte halvdelen af reparationsudgiften for. Selskabet afviste, at der var handlet ansvarspådragende, og henviste til, at redderen havde foretaget en teknisk undersøgelse, samt at der var sket en tilsidesættelse af tabsbegrænsningspligten ved den fortsatte kørsel. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at vejhjælpen havde handlet ansvarspådragende, og selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at det er den forsikrede, der skal bevise, at en skade skyldes fejl hos en samarbejdspartner, hvis der skal opnås erstatning på et erstatningsretligt grundlag uden for selve forsikringsdækningen. Det er også en påmindelse om, at fortsat kørsel i en bil med advarselstegn kan få betydning for erstatningen, hvis det medfører yderligere skade.