Invalidepension ophørte ved 65 år trods senere forbedret pensionsordning

Sagen handlede om, hvornår retten til invalidepension ophørte for en klager med en pensionsordning, der dækkede tab af erhvervsevne. Oprindeligt udløb dækningen ved det fyldte 65. år, men selskabet havde senere ændret ordningen, så nye tilfælde fik dækning frem til det fyldte 67. år. Klager mente, hun var omfattet af den nye, bedre ordning, men selskabet afviste dette, fordi hendes erhvervsevnetab var indtrådt før ændringen trådte i kraft. Ankenævnet gav selskabet medhold og fandt, at klager ikke var omfattet af ændringen, fordi det er de forsikringsbetingelser, der gjaldt på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden, som skal anvendes. Da klagers erhvervsevne blev vurderet varigt nedsat før ændringens ikrafttræden, gjaldt de oprindelige betingelser med ophør ved det fyldte 65. år. Nævnet bemærkede også, at selskabets brev om ændringen tydeligt angav, at den kun gjaldt fremadrettet fra en bestemt dato, hvorfor klager ikke havde en berettiget forventning om en bedre retsstilling. Sagen viser, at det er tidspunktet for forsikringsbegivenheden, der er afgørende for, hvilke betingelser der gælder, selv når vilkårene senere forbedres.