Afslag på erhvervsevnetab trods stress og seniorpension

Sagen drejede sig om en kvinde uddannet inden for it, der efter en periode med arbejdsrelateret stress og en forværring af sin kroniske tarmsygdom søgte om erhvervsevnetabsdækning fra sin pensionsordning. Hun blev senere tilkendt seniorpension. Selskabet afviste dækning, fordi det ikke fandt, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet var enig med selskabet. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige og kommunale oplysninger i sagen viste begrænsede objektive fund, og at der ikke var noget der pegede på, at hun ikke kunne udføre et relevant arbejde på halv tid, hvis der blev taget hensyn til hendes skånebehov. Et vigtigt element var, at hun tidligere havde vist sig i stand til at genoptage et kognitivt krævende arbejde på nedsat tid efter en første stresssygemelding, og at der ikke var nogen lægelig forklaring på, hvorfor hun ikke skulle kunne det igen efter den anden sygemelding. Desuden viste en kikkertundersøgelse af tarmsygdommen normale forhold. Sagen viser, at en tilkendt seniorpension eller offentlig ydelse ikke automatisk medfører ret til erhvervsevnetabsdækning fra en privat forsikring, da vurderingen af erhvervsevnetab efter forsikringsbetingelserne kan være strengere og mere konkret end den offentlige vurdering.