Uenighed om ansvar og selvrisiko efter kollision med bagvedholdende bil

Sagen omhandlede en kollision mellem klagers bil og en bagvedholdende bil, hvor der efterfølgende opstod uenighed om ansvarsfordelingen. Selskabet anerkendte fuldt ansvar over for modpartens selskab og opkrævede derfor selvrisiko hos klager. Klager var uenig i denne vurdering. Der forelå modstridende forklaringer fra parterne, men en vidneerklæring understøttede modpartens version af hændelsen, herunder at klagers familiemedlem havde forsøgt at bakke for at skifte bane, mens begge biler ellers holdt stille. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte vidneerklæringen, da der intet tydede på, at vidnet var upartisk eller ikke havde overværet hændelsen, og en eventuel relation til modparten ville efter nævnets vurdering have præget forklaringen anderledes. Nævnet lagde også vægt på, at klager ikke havde besvaret politiets henvendelser med henblik på udarbejdelse af en politirapport, selv om selskabet havde advaret om, at manglende svar ville føre til, at ansvaret blev anerkendt i overensstemmelse med vidneerklæringen. Skaderne på de to biler og reparationsomkostningerne understøttede desuden hændelsesforløbet. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets opkrævning af selvrisiko og gav selskabet medhold. Sagen viser betydningen af uvildige vidneerklæringer og af at samarbejde med politiet ved uenighed om et uheldsforløb.