Nedsat erhvervsevnetab tilkendt trods psykisk lidelse og førtidspension

Klager søgte fulde ydelser ved tab af erhvervsevne efter en sygemelding på grund af depression. Klager havde gennemgået flere praktikforløb med gradvist stigende arbejdstimer og blev senere tilkendt offentlig førtidspension. Selskabet vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat i tilstrækkelig grad til fuld dækning fra et vist tidspunkt. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klagers tilstand havde stabiliseret sig. Nævnet vurderede, at erhvervsevnen var nedsat med mellem halvdelen og to tredjedele, hvilket ikke kunne kritisere selskabets afgørelse. Der blev lagt vægt på lægelige oplysninger om reduceret arbejdsevne og betydelige skånehensyn, men også på, at klager i et praktikforløb havde kunnet arbejde op til 18 timer om ugen, hvilket indikerede en vis restarbejdsevne. Nævnet fandt ikke grundlag for, at klager var uden mulighed for at arbejde mindst en tredjedel af tiden, hvis der blev taget behørigt hensyn til skånebehov. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab baseres på en samlet bedømmelse af lægelige oplysninger og faktisk dokumenteret arbejdsevne, og at en tilkendt offentlig førtidspension ikke automatisk medfører ret til fuld privat dækning.