Afvist erhvervsevnetab efter rygoperationer trods diskusprolaps

Sagen handlede om en klager, der efter flere rygoperationer på grund af diskusprolaps mistede sit arbejde og senere fik tilkendt førtidspension. Klager søgte om udbetaling af invalideydelser fra sin pensionsordning, men selskabet afviste med den begrundelse, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter et bestemt tidspunkt. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klagers helbredstilstand var stabiliseret nok til, at en sådan vurdering kunne foretages. Ved gennemgang af de lægelige oplysninger lagde nævnet vægt på, at skanninger og undersøgelser i vidt omfang viste normale eller upåfaldende forhold, og at der var begrænsede objektive fund til trods for klagers oplevede gener. Nævnet fandt derfor, at klager ikke havde ført det nødvendige bevis for varigt nedsat erhvervsevne, selv om hun havde skånehensyn, der ikke i sig selv udelukkede arbejde på det brede arbejdsmarked. Sagen viser, at det er forsikringstageren, der skal bevise en varig og betydelig nedsættelse af den generelle erhvervsevne, og at objektive lægelige fund vejer tungt, selv når der er tilkendt offentlige ydelser som førtidspension.