Stop af erhvervsevnetabsydelse efter udlandsrejse uden godkendelse
- Selskab
- Euro Accident Danmark, filial af Euro Accident Livförsäkring
- Lovhenvisninger
- forsikringsaftaleloven § 52
- Stikord
- tab af erhvervsevne · tabsbegrænsningspligt · forsikringsbetingelser · grov uagtsomhed · forsikringsophør
Hvad sagen handlede om
Klager blev sygemeldt i 2022 og modtog sygedagpenge, indtil kommunen raskmeldte hende og stoppede udbetalingen, fordi hun rejste til udlandet uden kommunens godkendelse. Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse. Selskabet havde udbetalt erhvervsevnetabsydelse og præmiefritagelse i en periode, herunder ekstraordinært for en periode efter kommunens stop, men afviste at fortsætte udbetalingerne, da klager ikke længere deltog i det danske offentlige forløb og modtog berettiget ydelse derfra, som var et krav i forsikringsbetingelserne. Nævnet fandt, at dette krav havde til formål at begrænse selskabets risiko for tab og derfor skulle fortolkes efter princippet om tabsbegrænsningspligt i forsikringsaftaleloven. Nævnet vurderede, at klager havde tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved grov uagtsomhed ved at rejse uden godkendelse, og at hun ikke havde bevist, at selskabet havde givet tilsagn om videre dækning end forsikringsbetingelserne tilsagde. Forsikringen blev derfor anset for ophørt, og selskabet fik medhold i sin afvisning. Sagen viser, at forsikringstagere ved tab af erhvervsevne skal opfylde konkrete krav om deltagelse i det offentlige system, og at manglende overholdelse heraf kan medføre bortfald af dækning, selv om selskabet tidligere har udvist en vis fleksibilitet i udbetalingen.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne. Klager blev sygemeldt i juli 2022, hvorefter hun modtog sygedagpenge i perioden juli 2022 til marts 2023. Kommunen traf den 13/3 2023 afgørelse om at raskmelde klager og stoppe udbetalingen af sygedagpenge fra 14/3 2023, hvor klager rejste til udlandet uden kommunens godkendelse. Ankestyrelsen stadfæstede afgørelsen. Selskabet udbetalte ydelser og ydede præmiefritagelse fra 27/9 2022 til 12/5 2023. Selskabet anførte, at klager for perioden 27/9 2022 til 13/3 2023 opfyldte forsikringsbetingelserne for at få udbetaling ved tab af erhvervsevne. For perioden 14/3 2023 til 12/5 2023 fik klager - helt ekstraordinært - udbetaling ved tab af erhvervsevne på trods af, at hun ikke opfyldte betingelserne for udbetaling, da hun ikke deltog i det danske offentlige forløb og modtog berettiget ydelse derfra, jf. forsikringsbetingelserne pkt. 1.5. Nævnet bemærkede, at forsikringsbetingelsernes krav om, at "forsikrede deltager i det danske offentlige forløb og modtager berettiget ydelse derfra" havde til formål at begrænse selskabets eventuelle tab ved udbetaling af erhvervsevnetabsydelse, hvorfor kravet skulle fortolkes i overensstemmelse med princippet i forsikringsaftalelovens § 52. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere, at selskabet afviste at yde udbetalinger og præmiefritagelse efter 12/5 2023 under henvisning til, at klager havde tilsidesat forsikringsbetingelsernes krav om deltagelse i det danske offentlige forløb og modtage berettiget ydelse derfra. Nævnet fandt det godtgjort, at klager havde overtrådt sin tabsbegrænsningspligt ved grov uagtsomhed, jf. forsikringsaftalelovens § 52. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at selskabet havde givet tilsagn om dækning efter rejsen og i videre omfang, end det fremgik af forsikringsbetingelserne. Nævnet fandt, at klagers forsikringer var ophørt. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, RYGSKADE, DÆKNINGSTILSAGN, PSYKISK LIDELSE, OPSIGELSE, FORSIKRINGSBETINGELSER, TABSBEGRÆNSNINGSPLIGT, FORTSÆTTELSESFORSIKRING, FORSIKRINGSOPHØR
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvad er præmiefritagelse i en pensionsforsikring, og hvornår kan jeg få det?
- Kan jeg få renter, hvis pensionsselskabet forsinker overførsel af min pension?
- Kan pensionsselskabet kræve arbejdsprøvning, før de udbetaler erhvervsevnetab ved seniorpension?
- Kan pensionsselskabet afvise erhvervsevnetab, når jeg er i fleksjob og lægerne er uenige om arbejdsprøvningen?
Flere sager om samme emne
- PensionMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnetabsydelse efter arbejdsulykke med hjernerystelse
Sagen handlede om en kvinde, der efter en arbejdsulykke med hjernerystelse og blødning søgte om udbetaling af erhvervsevnetabsydelse fra sin …
- PensionMedhold til selskabet
Annulleret konvertering af pensionsordning ved invalidepension
Sagen handlede om en kvinde, hvis pensionsordning blev konverteret til en ny ordning, mens hun havde en verserende ansøgning om invalidepension.
Lægernes Pension
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på invalidesum efter nedsat erhvervsevne ved virksomhedslukning
Sagen handlede om en mand, der i mange år havde haft fysisk belastende arbejde, og som var omfattet af en gruppelivsforsikring med ret til invalidesum …
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på engangssum fra pension ved tilkendt førtidspension
Sagen handlede om en kunde, der fik afslag på udbetaling af en engangssum fra sin arbejdsmarkedspension i forbindelse med tilkendelse af førtidspension.
- PensionMedhold til selskabet
Klage over rådgivning ved udbetaling af livrente som engangsbeløb
En kvinde klagede over selskabets rådgivning i forbindelse med, at hun fik udbetalt sin livsvarige livrente, der havde en værdi på omkring 20.000 kroner …