Uenighed om ret til udbetaling efter uklart tilsagn om alder for ophør

Sagen handlede om en arbejdsmarkedspension med dækning ved tab af erhvervsevne. Klager fik i 2001 tilkendt supplerende førtidspension, og pensionsoversigten viste, at denne ydelse skulle udbetales til det fyldte 60. år. I 2008 sendte selskabet imidlertid et brev til klager, hvor det fremgik, at han ville få udbetalt ydelsen til det fyldte 62. år, angiveligt efter en telefonisk aftale. Udbetalingerne ophørte dog omkring årsskiftet 2022/2023, og selskabet henviste til det oprindelige aftalegrundlag fra 2001 med ophør ved 60 år. Nævnets flertal fandt, at selskabets brev fra 2008 måtte anses som et bindende tilsagn om dækning, som klager i god tro havde kunnet støtte ret på. Der blev lagt vægt på, at klager havde søgt personlig rådgivning, og at selskabets kommunikation efter 2008 ikke klart tilbagekaldte tilsagnet. Selskabets sparsomme og uklare opfølgning talte til klagers fordel. Klager fik derfor medhold i, at han havde ret til udbetaling til det fyldte 62. år. Sagen viser, at skriftlige tilsagn fra et forsikringsselskab kan blive bindende, selv hvis de afviger fra det oprindelige aftalegrundlag, hvis kunden i god tro har indrettet sig efter tilsagnet, og selskabet ikke tydeligt korrigerer det efterfølgende.