Uenighed om påstået rentegaranti på gammel pensionsordning

Sagen handlede om en traditionel pensionsordning oprettet i 1987, hvor kunden mente, at der var aftalt en garanteret rente på 4,5 procent, mens selskabet i en årrække kun havde forrentet ordningen med en kontorente på 1,8 procent. Kunden krævede, at selskabet skulle rette op på forrentningen i overensstemmelse med den påståede rentegaranti. Ankenævnet gav selskabet medhold. Afgørende var, at kunden ikke kunne godtgøre, at der reelt var afgivet en sådan rentegaranti ud over de allerede garanterede ydelser. Nævnet henviste til en højesteretsdom, hvoraf det fremgik, at man ikke ud fra det såkaldte G82-beregningsgrundlag kunne udlede en selvstændig rentegaranti. Der var heller ikke i breve eller dækningsoversigter konkrete holdepunkter for, at selskabet havde givet et sådant løfte til kunden. Sagen viser, at det ikke er nok at have en formodning om en gunstig rente baseret på ældre beregningsgrundlag; kunden må kunne pege på konkret dokumentation, f.eks. skriftlige tilsagn, for at kunne gøre en rentegaranti gældende over for selskabet. Det er en god idé at gemme alle skriftlige oplysninger om pensionsordningens vilkår og eventuelle garantier, så man har dokumentation, hvis der senere opstår tvivl om forrentningen.