Afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne efter ME-diagnose

Sagen handlede om en klager, der efter sygemelding med kronisk træthedssyndrom (ME) og arvelig hæmokromatose fik afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne efter en bestemt dato. Selskabet havde ydet midlertidig dækning, men vurderede herefter, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Nævnets flertal var enig og lagde vægt på, at de lægelige oplysninger ikke understøttede en så stor nedsættelse af erhvervsevnen. Det fremgik blandt andet, at klager kognitivt var upåfaldende, at hukommelsestest var normal, og at han forud for sygemeldingen fortsat arbejdede en betydelig del af fuld tid, selv om det var belastende. Flertallet lagde også vægt på, at ME-diagnosen i vidt omfang byggede på klagers egne oplysninger, og at han ikke havde afprøvet arbejde med skånehensyn eller andre beskæftigelsestilbud. Selskabet fik derfor medhold i afslaget.

Sagen viser, at det ved vurdering af tab af erhvervsevne har stor betydning, om der foreligger objektive lægelige fund, der understøtter subjektive symptomer som træthed. Det har også betydning, om klageren har afprøvet arbejde med skånehensyn, før erhvervsevnen anses for varigt og væsentligt nedsat. For forsikringstagere er lærdommen, at dokumentation og forsøg på tilpasset arbejde kan være afgørende for udfaldet af en sag om erhvervsevnetab.