Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Ophævelse af erhvervsevnetabsforsikring på grund af manglende oplysninger om sygdom

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 102497Medhold til selskabet
Selskab
PFA Pension
Emne
Pension alle sager af denne type
Lovhenvisninger
forsikringsaftaleloven § 6, forsikringsaftaleloven § 7
Stikord
erhvervsevnetab · urigtige oplysninger · grov uagtsomhed · forudbestående lidelse · opsigelse

Hvad sagen handlede om

Klager blev omfattet af en pensionsordning med dækning ved tab af erhvervsevne, men blev kort efter opsagt fra sit job. Han anmeldte senere et erhvervsevnetab på grund af en akut psykose samt Crohns sygdom og blev tilkendt førtidspension. Selskabet ophævede forsikringen med tilbagevirkende kraft, da klager ikke havde indsendt en erklæring om erhvervsevne, som han skulle have gjort, hvis han havde nedsat erhvervsevne på tegningstidspunktet. Ankenævnet fandt, at forholdet skulle bedømmes efter reglerne om undladelse af at give oplysninger, og at klager havde en så omfattende psykisk lidelse på tegningstidspunktet, at han ikke kunne have en berettiget forventning om at kunne arbejde fuld tid på normale vilkår. Undladelsen blev derfor anset som groft uagtsom, og selskabet fik medhold i ophævelsen. Sagen viser, at det er afgørende at give korrekte og fuldstændige oplysninger om sit helbred og sin arbejdssituation ved tegning af en forsikring, og at man ikke kan undgå oplysningspligten ved simpelthen at undlade at indsende krævet dokumentation.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over ophævelse af erhvervsevnetabsforsikring. Klager, som var født i 1980'erne, blev den 1/7 2023 omfattet af en pensionsordning med forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne. Han blev opsagt pr. 1/10 2023 og anmeldte den 23/11 2023 et erhvervsevnetab på grund af "psykoser paranoide" med "AKUT Psykose med forfølgelsessymptomer". Han led ligeledes af Crohns sygdom. Han blev tilkendt førtidspension pr. 1/2 2024. Selskabet ophævede erhvervsevnetabsforsikringen med tilbagevirkende kraft til tegningstidspunktet med henvisning til det generelle forbehold i aftalegrundlaget. Subsidiært havde selskabet gjort gældende, at klager ved oprettelsen af pensionsordningen afgav urigtige oplysninger, og at klagers undladelse af at give relevante risikooplysninger måtte tilregnes ham som mindst uagtsomt, jf. forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 6, stk. 1. Mere subsidiært havde selskabet gjort gældende, at klagers undladelse af at give relevante risikooplysninger måtte tilregnes ham som groft uagtsomt, jf. forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 7. Nævnet fandt, at tvisten skulle afgøres efter forsikringsaftalelovens bestemmelser om afgivelse af urigtige oplysninger. Idet klager ikke indsendte "Erklæring om erhvervsevne" til selskabet, fandt nævnet, at forholdet skulle vurderes efter forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 7, idet bestemmelsen angik "forsikringstagerens undladelse af at give oplysning". At klager var bedt om at indsende "Erklæring om erhvervsevne" - hvis han opfyldte visse betingelser - kunne ikke medføre, at forholdet måtte henføres til forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 6, idet bestemmelsen fandt anvendelse, hvis klager havde "givet urigtig oplysning". Når klager ikke indsendte erklæringen, havde han ikke givet selskabet oplysninger. Nævnet henviste til sagerne 97498 og 98967 samt Østre Landsrets dom BS-37141/2023-OLR afsagt den 16/12 2024. Nævnet fandt, at klager ved oprettelsen af pensionsordningen 1/7 2023 undlod at give selskabet relevante risikooplysninger, idet erklæringens punkt "Jeg har nedsat erhvervsevne (du har nedsat erhvervsevne, hvis du af helbredsmæssige årsager ikke kan udføre dit job på fuld tid på normale vilkår)" passede på klagers situation, hvorfor klager skulle indsende erklæringen til selskabet. Nævnet fandt, at klagers undladelse heraf måtte tilregnes ham som groft uagtsomt, idet klager havde en omfattende psykisk lidelse, og at han ikke kunne have haft en berettiget forventning om, at han på dette tidspunkt ville kunne arbejde fuld tid på normale vilkår. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, URIGTIGE OPLYSNINGER, FORUDBESTÅENDE LIDELSE, OPSIGELSE

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne