Uenighed om skyld og selvrisiko efter uheld under bakning

Sagen omhandlede fordelingen af skyld ved et færdselsuheld, hvor klagers bil bakkede ind i en parkeringsbås og påkørte en anden bil. Selskabet vurderede, at klager bar det fulde ansvar for uheldet og opkrævede derfor fuld selvrisiko. Klager var uenig i denne vurdering og klagede til nævnet. Nævnet lagde vægt på sagens oplysninger, der viste, at klager havde påkørt modparten under en bakkemanøvre, og fandt, at selskabets afgørelse var i overensstemmelse med gældende retspraksis for den slags situationer. Der var derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets vurdering af ansvarsfordelingen, og klager fik ikke medhold. Sagen er et eksempel på, at bilister, der bakker, som udgangspunkt bærer et skærpet ansvar for at sikre sig, at manøvren kan udføres forsvarligt, og at det derfor ofte er vanskeligt at bestride fuld skyld i en sådan situation, medmindre der er konkrete omstændigheder, der taler imod. For forsikringstagere er det en påmindelse om, at forsikringsselskabets vurdering af skyldspørgsmål typisk følger etableret praksis fra domstolene.