Stop af udbetaling for tab af erhvervsevne efter stress og fleksjob

Sagen handlede om en kvinde, der blev sygemeldt på grund af arbejdsbetinget stress og senere fik yderligere fysiske gener fra en diskusprolaps. Hun fik i første omgang midlertidig dækning for tab af erhvervsevne, men selskabet stoppede udbetalingen, da man vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente, at hun fortsat var stærkt belastet af stresssymptomer som lydfølsomhed, svimmelhed og uro, og at dette havde stået på for længe, inden hun blev sygemeldt. Hun blev senere tilkendt fleksjob på nedsat tid. Ankenævnet vurderede, at klagers gener, primært knyttet til stress og belastningsreaktion, samt hendes skånehensyn, ikke var af en sådan karakter, at hendes evne til at arbejde var nedsat med mindst 50 procent set i forhold til en fuldt erhvervsdygtig person med tilsvarende uddannelse og erfaring. Selskabet fik derfor medhold i afgørelsen om at stoppe udbetalingen. Sagen illustrerer, at det afgørende for retten til udbetaling ved tab af erhvervsevne er en samlet vurdering af den forsikredes evne til at tjene en indkomst på det brede arbejdsmarked, og at senere tilkendelse af fleksjob ikke i sig selv beviser en tidligere nedsat erhvervsevne af den krævede grad.