Strid om antal ødelagte feriedøgn efter brækket ankel

Sagen handlede om en klager, der brækkede sin venstre ankel under en ferie og ønskede dækning for 12 ødelagte feriedøgn samt kompensation til sin medrejsende familie. Selskabet havde af kulance allerede dækket 2 dage, men afviste yderligere dækning med henvisning til, at klager ikke var tvunget til at opholde sig indendørs i ferieboligen resten af tiden. Ankenævnet fandt, at klager havde bevist ret til dækning for 2 ødelagte feriedøgn i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne, og at en medrejsende derfor også havde ret til dækning for de samme 2 dage. Nævnet fandt derimod ikke, at klager havde bevist, at han var lægeordineret ro og hvile i ferieboligen udover disse 2 dage, og afviste derfor krav om yderligere dækning. Klager fik dermed delvist medhold, i og med at kravet blev anerkendt i samme omfang, som selskabet allerede havde ydet af kulance. Sagen illustrerer, at dækning for ødelagte feriedøgn kræver konkret dokumentation for, at man faktisk har været forpligtet til at blive i boligen på grund af skaden, og at en generel skade som en brækket ankel ikke automatisk giver ret til dækning for hele restferien. Det er vigtigt for forsikringstagere at sikre sig lægelig dokumentation, hvis man ønsker dækning for en længere periode end den umiddelbare akutte fase.