Stop af erhvervsevnetabsdækning efter hjernerystelse afvist af nævnet
- Selskab
- PFA Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · afvisning · komplekst sygdomsforløb · udredning · retslægerådet
Hvad sagen handlede om
Klager fik en hjernerystelse i 2019 og blev senere sygemeldt i 2022 på grund af hovedpine, hukommelsestab, koncentrationsbesvær og stress. Selskabet stoppede udbetalingen af erhvervsevnetabsdækning, da man vurderede, at hendes erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Sagen var kompliceret af, at klager fortsat var under udredning for en mulig sjælden rygmarvssygdom og eventuel ADD, og det var derfor uklart, om hendes symptomer skyldtes hjernerystelsen eller andre bagvedliggende tilstande. Nævnet fandt, at sagen var så kompleks, at den ikke kunne afgøres af nævnet selv, men burde afgøres af domstolene, eventuelt med bistand fra Retslægerådet. Nævnet bemærkede desuden, at klager på grund af sin lange uddannelse og tidligere højtlønnede arbejde ikke kunne sammenlignes med personer i lettere fysisk eller ufaglært arbejde ved vurderingen af erhvervsevnetab. Sagen blev derfor afvist uden en afgørelse om ret eller ej til dækning. Dette viser, at nævnet ikke behandler alle sager, hvis den lægelige og faktuelle usikkerhed er så stor, at det kræver en mere grundig retslig udredning, end nævnet har mulighed for at foretage.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning. Klager, som var født i 1980'erne og havde en lang videregående uddannelse, fik en hjernerystelse i juni 2019. Hun var sygemeldt i 2 måneder, hvorefter hun vendte tilbage til arbejdet på fuld tid frem til, at hun i foråret 2020 gik på barsel. Efter endt barsel vendte hun igen tilbage på fuld tid. Hun arbejdede op til 60 timer om ugen både før og efter sin barsel. Hun blev sygemeldt den 6/5 2022 på grund af hovedpine, hukommelsestab, koncentrationsbesvær, depression og stress samt chikane på arbejdspladsen. Klager blev opsagt med lønophør pr. 1/2 2023. Hun startede den 15/9 2023 i et kommunalt jobafklaringsforløb, hvor hun, som sagen forelå oplyst, fortsat ikke havde været i arbejdsprøvning/virksomhedspraktik. Klager var fortsat under udredning for mulig syringomyeli (sjælden sygdom, hvor en lille, tynd væskefyldt kanal i rygmarven er udvidet) og ADD. Selskabet havde ydet midlertidig dækning fra 1/2 2023 til 1/5 2023, hvorefter selskabet havde vurderet, at klagers erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet fandt, at sagen var af en sådan karakter, at den måtte afgøres af domstolene, hvor der eventuelt kunne indhentes en udtalelse fra Retslægerådet. Nævnet måtte herefter afvise at afgøre sagen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der var tale om et komplekst sygdoms- og udredningsforløb, som fortsat pågik, hvor det var uafklaret, om der var en underliggende ADD, og hvor der senest var fundet mistanke om en sjælden sygdom (syringomyeli). Nævnet bemærkede, at klager havde anført, at hun led af invaliderende hovedpine og svære kognitive udfordringer, og at det fremgik af sundhed.dk, at syringomyeli kunne give blandt andet smerter og hovedpine. Det kunne derfor være relevant at få afklaret om klagers hovedpine kunne skyldes syringomyeli - og dermed ikke nødvendigvis var relateret til hjernerystelsen, som klager fik i juni 2019. Nævnet lagde også vægt på, at der i sagens lægelige akter var beskrevet en række fysiske og kognitive gener, som efter omstændigheder ville kunne nedsætte erhvervserhvervsevnen for en person med en længere videregående uddannelse og tidligere beskæftigelse i en højt lønnet stilling. Nævnet bemærkede under henvisning til sagerne 93795, 93914, 94278 og 94715, at uanset at klagers erhvervsevne i henhold til betingelserne skulle vurderes i forhold til "fuldt erhvervsdygtige personer" indenfor "ethvert erhverv", så kunne klager ikke med rimelighed sammenlignes med personer, som eksempelvis primært udførte lettere kontorarbejde, manuelt fysisk eller håndværksmæssigt arbejde eller personer, som udførte ufaglærte jobs. Sag afvist.
Resultat
PARAGRAF 4
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, SMERTER, KOGNITIVE SYMPTOMER
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvad er præmiefritagelse i en pensionsforsikring, og hvornår kan jeg få det?
- Kan jeg få renter, hvis pensionsselskabet forsinker overførsel af min pension?
- Kan pensionsselskabet kræve arbejdsprøvning, før de udbetaler erhvervsevnetab ved seniorpension?
- Kan pensionsselskabet afvise erhvervsevnetab, når jeg er i fleksjob og lægerne er uenige om arbejdsprøvningen?
Flere sager om samme emne
- PensionMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnetabsydelse efter arbejdsulykke med hjernerystelse
Sagen handlede om en kvinde, der efter en arbejdsulykke med hjernerystelse og blødning søgte om udbetaling af erhvervsevnetabsydelse fra sin …
- PensionMedhold til selskabet
Annulleret konvertering af pensionsordning ved invalidepension
Sagen handlede om en kvinde, hvis pensionsordning blev konverteret til en ny ordning, mens hun havde en verserende ansøgning om invalidepension.
Lægernes Pension
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på invalidesum efter nedsat erhvervsevne ved virksomhedslukning
Sagen handlede om en mand, der i mange år havde haft fysisk belastende arbejde, og som var omfattet af en gruppelivsforsikring med ret til invalidesum …
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på engangssum fra pension ved tilkendt førtidspension
Sagen handlede om en kunde, der fik afslag på udbetaling af en engangssum fra sin arbejdsmarkedspension i forbindelse med tilkendelse af førtidspension.
- PensionMedhold til selskabet
Klage over rådgivning ved udbetaling af livrente som engangsbeløb
En kvinde klagede over selskabets rådgivning i forbindelse med, at hun fik udbetalt sin livsvarige livrente, der havde en værdi på omkring 20.000 kroner …