Uenighed om information om kontorenter i pensionsordning

Klager havde en traditionel pensionsordning oprettet på et 1,5 procent rentegrundlag, hvilket placerede den i en bestemt rentegruppe hos selskabet. Han bemærkede, at kontorenten i hans gruppe var faldet markant, fra 1,8 procent til 0 procent, mens kontorenten i andre grupper var steget. Klager krævede, at selskabet fremlagde afkast- og regnskabsrapporter for de enkelte rentegrupper, blandt andet for at kunne vurdere, om der var overført midler mellem grupperne. Ankenævnet bemærkede, at det er Finanstilsynet, der fører tilsyn med selskaberne på dette område, og fandt derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at udlevere den ønskede dokumentation til klager. Sagen blev afgjort til fordel for selskabet. Sagen viser, at Ankenævnet har en begrænset rolle i forhold til at kontrollere selskabers interne beregning og fordeling af kontorenter mellem rentegrupper, og at spørgsmål om tilsyn med denne type forhold hører under Finanstilsynet snarere end under klagenævnsbehandling. Pensionskunder, der ønsker indsigt i selskabers rentefastsættelse, bør derfor være opmærksomme på, at nævnet ikke nødvendigvis kan tvinge selskaber til at udlevere detaljeret regnskabsmateriale.