Uenighed om antal ødelagte feriedage ved fodinfektion på rejse

En rejsende søgte læge under en ferie på grund af en infektion i højre fod og krævede efterfølgende erstatning for ødelagte feriedage. Selskabet anerkendte fem dages ødelagt ferie, svarende til perioden hvor den udenlandske læge havde anbefalet at holde foden i ro, men afviste at dække resten af rejseperioden, som klager også krævede erstattet. Ankenævnets flertal gav selskabet medhold og fandt, at klager ikke havde bevist et krav på erstatning for flere ødelagte feriedage end de allerede anerkendte fem. Afgørelsen lagde særlig vægt på lægens konkrete anbefaling om, at foden skulle holdes i ro i netop den periode, hvilket udgjorde det bedste tilgængelige bevis for, hvor længe klagers ferie reelt var påvirket af sygdommen. Uden yderligere dokumentation for, at generne fortsatte og reelt forhindrede klager i at nyde resten af ferien, kunne kravet ikke imødekommes. Sagen viser, at det ved krav om erstatning for ødelagte feriedage er afgørende at kunne dokumentere omfanget og varigheden af den periode, hvor sygdom eller skade reelt har forhindret en i at gennemføre den planlagte ferie, gerne understøttet af lægelige oplysninger om varighed og alvorlighed.