Strid om beregning af erhvervsevnetabspension efter arbejdsskadeerstatning

Sagen omhandlede beregningen af udbetalinger fra en erhvervsevnetabsforsikring efter en pensionsordning. Klager blev tilkendt en arbejdsskadeerstatning for 90 procent erhvervsevnetab på cirka 33.650 kr. om måneden. Selskabet nedsatte herefter klagers løbende udbetalinger efter det såkaldte opfyldningsprincip, som betyder, at pensionsudbetalingen reduceres, hvis andre indtægter, herunder arbejdsskadeerstatning, overstiger et bestemt niveau. Klager fik senere en del af arbejdsskadeerstatningen udbetalt som et engangsbeløb på cirka 6,5 millioner kroner, hvorefter de løbende arbejdsskadeudbetalinger blev nedsat til 15.479 kr. om måneden. Spørgsmålet var, om selskabet kunne medregne det oprindelige, højere beløb eller den kapitaliserede sum i beregningen, selvom klager ikke længere fik disse beløb udbetalt løbende. Nævnets flertal fandt, at kun de faktiske løbende udbetalinger, altså de 15.479 kr., skulle indgå i beregningen, da forsikringsbetingelserne alene talte om løbende udbetalinger. Klager fik derfor medhold i, at selskabet skulle genberegne udbetalingerne. Sagen viser, at ordlyden i forsikringsbetingelserne er afgørende, og at engangsudbetalinger og ophørte ydelser ikke uden videre kan lægges til grund ved beregning af modregning.