Selvrisiko fastholdt efter venstresving og uenighed om skyld i lyskryds

Sagen drejede sig om en trafikulykke, hvor klagers ægtefælle drejede til venstre i en lysregulering og blev påkørt af en anden bil. Selskabet vurderede, at det fulde ansvar for uheldet lå hos klagers ægtefælle, og opkrævede derfor selvrisiko. Klager mente derimod, at modparten var skyld i uheldet ved at køre over for rødt lys, og bestred troværdigheden af et vidne i sagen. Selskabet fastholdt, at vidnet var upartisk, og at der ikke var grund til at tvivle på forklaringen. Nævnet vurderede, at en domstol mest sandsynligt ville have pålagt klager det fulde ansvar, blandt andet fordi klager ikke kunne bevise, at modparten kørte over for rødt, og fordi bilister ved venstresving har en særlig pligt til at sikre sig, at svinget kan ske uden fare eller ulempe for den øvrige trafik. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets opkrævning af selvrisiko. Sagen viser, at bevisbyrden for skyldspørgsmål ofte hviler tungt på den part, der hævder en anden skyldfordeling, og at venstresvingende trafikanter har en skærpet agtpågivenhedspligt over for øvrig trafik.