Uenighed om sikringsperiodens omfang for livrente ved dødsfald

Sagen handlede om en klager, der efter sin pensionering havde en 8-årig sikringsperiode på sin livrente. Klager mente, at hele hans opsparing skulle udbetales, hvis han døde inden 2029, og at selskabet ikke havde informeret ham korrekt om, hvordan sikringen fungerede efter pensionering. Selskabet forklarede, at den 8-årige sikringsperiode betød, at ydelser fortsatte til den begunstigede til udløb af perioden, men ikke at hele opsparingen ville blive udbetalt som et samlet beløb, dog kunne begunstigede vælge et engangsbeløb i stedet for løbende ydelser. Ankenævnet vurderede, at selskabets afgørelse var i overensstemmelse med de gældende pensionsvilkår, og at der ikke var fejl eller mangler i selskabets information, der kunne begrunde et erstatningsansvar. Klager fik derfor ikke ret i sin opfattelse af, at hele opsparingen skulle sikres. Sagen viser, at det er vigtigt for pensionskunder at forstå forskellen mellem sikring af løbende udbetalinger og sikring af den fulde opsparingssum, og at man bør undersøge vilkårene nøje, når man vælger sikringsperioder ved pensionering. Det illustrerer også, at generel information fra et selskab ikke nødvendigvis udløser erstatningsansvar, hvis den ikke er direkte fejlagtig eller misvisende.