Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og smerter

Sagen drejede sig om en kvinde, der efter en diskusprolaps i nakken og senere personlig krise blev gradvist sygemeldt og til sidst tilkendt fleksjob med 8 timers ugentligt arbejde. Selskabet havde ydet midlertidig dækning for tab af erhvervsevne, men stoppede udbetalingen, da selskabet vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen efter en bestemt dato. Nævnet var enig med selskabet og lagde vægt på, at de lægelige og kommunale oplysninger kun viste begrænsede objektive fund, og at vurderingen i høj grad byggede på klagers egne oplysninger om smerter. Det blev også tillagt betydning, at klager samtidig drev egen virksomhed, hvilket gjorde det vanskeligt at vurdere hendes reelle arbejdsevne og -intensitet, samt at hun ikke brugte smertestillende medicin i nævneværdigt omfang, selvom smerter angiveligt var afgørende for hendes nedsatte arbejdsevne. Nævnet fandt derfor, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at hendes erhvervsevne var nedsat tilstrækkeligt til fortsat dækning. Sagen illustrerer, at det er forsikringstageren, der skal dokumentere et vedvarende erhvervsevnetab med objektive lægelige oplysninger, og at manglende medicinsk behandling kan svække troværdigheden af oplyste smertegener.