Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Fejlinformeret om udbetalingsalder ved overførsel af pensionsopsparing

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 101674Medhold til klager
Selskab
Industriens Pension
Emne
Pension alle sager af denne type
Lovhenvisninger
pensionsbeskatningsloven § 42 A
Stikord
rådgivningsfejl · udbetalingsalder · overførsel · erstatningsopgørelse · skat

Hvad sagen handlede om

Klager havde overført pensionsopsparinger til selskabet i 2016 og 2020, hvor den tidligste udbetalingsalder på hans ratepension ved en administrativ fejl ikke blev korrekt registreret. Klager troede derfor, at han kunne få udbetalt pensionen fra han var 60 år, men reglerne betød, at udbetalingsalderen faktisk var fem år før folkepensionsalderen. Selskabet erkendte, at rådgivningen i forbindelse med overførslerne kunne være ansvarspådragende, men mente ikke, klager havde bevist, at den forkerte oplysning havde påvirket hans beslutning om at overføre opsparingen. Selskabet havde tilbudt en kulancemæssig kompensation for den ekstra afgift, klager skulle betale ved en tidlig udbetaling. Nævnet fandt, at selskabet var ansvarligt for mangelfuld information, men at klager ikke havde bevist et tab svarende til hans fulde krav. Nævnet fastsatte derfor tabet skønsmæssigt med udgangspunkt i selskabets eget kompensationstilbud, som blev anset for at give en rimelig dækning af den ekstra afgift. Klager fik ikke dækket den tid, han havde brugt på sagen. Sagen viser, at forsikrings- og pensionsselskaber kan blive ansvarlige for fejlagtig rådgivning, men at kunden selv skal kunne dokumentere størrelsen af sit tab, og at nævnet kan bruge selskabets eget forligstilbud som grundlag for en skønsmæssig erstatning.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over rådgivningsfejl i forbindelse med overførelse af pensionsopsparinger. Klagers pensionsordning blev oprettet i 1990'erne med ret til udbetaling ved 60 år. Pensionsordningen indeholdt en livslang pension, en ratepension og en aldersopsparing. I 2016 og 2020 overførte klager pensionsopsparinger fra et andet pensionsselskab. Disse ordninger havde tidligste udbetalingsalder 5 år før folkepensionsalderen. I april 2024 blev selskabet opmærksom på, at selskabet på grund af en administrativ fejl ikke havde fået registreret, at den tidligste udbetalingsalder på den obligatoriske ratepension blev ændret til 5 år før folkepensionsalderen i forbindelse med overførslerne i 2016 og 2020. Selskabet erkendte, at rådgivningen i forbindelse med overførslerne kunne være ansvarspådragende. Selskabet anførte, at klager ikke havde bevist, at den manglende information havde haft betydning for klagers beslutning om at overføre pensionsopsparingerne fra klagers tidligere pensionsselskab. Selskabet anførte, at der efter pensionsbeskatningslovens § 42 A ikke kunne overføres en senere udbetalingsalder over i en tidligere udbetalingsalder, og at den tidligste udbetalingsalder på den obligatoriske ratepension nu var 5 år før folkepensionsalderen. Selskabet erkendte, at selskabet ved angivelse af en forkert udbetalingsalder kunne have givet klager en berettiget forventning om, at udbetaling af ratepensionen ville kunne ske, når klager var fyldt 60 år. Selskabet tilbød klager muligheden for at få ratepensionen udbetalt som et afgiftspligtigt engangsbeløb, hvis klager ønskede at få udbetalt ratepensionen inden han fyldte 64 år. Selskabet havde pr. kulance tilbudt at kompensere klager for "20 procent-point af afgiften ved en tilbagekøb inden 64 år, forudsat der ikke bliver indbetalt fra en arbejdsgiver, og forudsat klager samtidig begynder udbetaling af den livslange pension sådan, at klager står som, at han 'kun' beskattes med 40 procent og ikke de 60 procent, som skal betales ved utidig udbetaling". Efterfølgende gjorde selskabet gældende, at tilbuddet var bortfaldet, da klager ikke havde taget imod tilbuddet. Nævnet fandt, at selskabet ifaldt erstatningsansvar for mangelfuld information forud for, at klager valgte at overføre pensionsopsparinger fra et andet pensionsselskab til selskabet. Nævnet fandt, at klager ikke havde godtgjort, at han led et tab, der svarede til det krav, som han fremsatte. Nævnet fandt, at klagers tab måtte fastsættes skønsmæssigt, og at beregningen af klagers tab med rimelighed kunne tage udgangspunkt i det kompensationstilbud, som selskabet fremsatte, idet kompensationstilbuddet på passende måde gav klager mulighed for at få ratepensionen udbetalt inden han fyldte 64 år, og idet klager på passende måde opnåede erstatning for den ekstra afgift (skat), som skulle betales, hvis ratepensionen udbetaltes som et engangsbeløb før tid. Nævnet fandt, at selskabet skulle kompensere klager for den forhøjede afgift, hvis klager - inden han fyldte 64 år - meddelte selskabet, at han ønskede at begynde udbetaling af den livslange pension og samtidig hermed ønskede at få sin ratepension udbetalt som et engangsbeløb. Det var en forudsætning, at der ikke blev indbetalt pensionsbidrag fra en arbejdsgiver. Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at kompensere klager for den tid, han brugte på sagen ved nævnet. Klager delvis medhold.

Resultat

DELVIS MEDHOLD

Søgeord

LIVSFORSIKRING, ERSTATNINGSOPGØRELSE, RÅDGIVNING, OVERFØRSEL, SKAT, UDBETALING, ENGANGSBELØB, ERSTATNINGSANSVAR

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne