Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter langvarige covid-følger

Sagen handlede om en klager, der blev sygemeldt med Covid-19 og efterfølgende oplevede langvarige følger med hovedpine, kvalme, udtrætning og kognitive udfordringer. Han genoptog arbejdet gradvist på deltid, men blev senere opsagt fra sit job og deltog efterfølgende i et praktikforløb med begrænset timetal. Selskabet ydede midlertidige ydelser og præmiefritagelse i en periode, men overgik derefter til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne og fandt, at den ikke var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet var enig i, at selskabet havde ret til at overgå til denne vurdering, da klagers tilstand havde stabiliseret sig. Nævnet fandt endvidere, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, og at han med rette skånehensyn ville kunne udføre relevant arbejde på det brede arbejdsmarked. Nævnet lagde vægt på, at en neuropsykologisk undersøgelse viste testmæssigt upåfaldende funktionsevne på flere områder, med kun lette vanskeligheder relateret til træthed. Nævnet fandt heller ikke, at der havde været fejl i selskabets rådgivning. Sagen viser, at midlertidige ydelser ikke automatisk fører til varig dækning, og at en generel vurdering af erhvervsevnen kan falde ud til selskabets fordel selv ved dokumenterede, men lettere, kognitive gener.