Afslag på erhvervsevnetabsydelser for periode før seniorpension

Klager, en selvstændig erhvervsdrivende med fysisk belastende arbejde, søgte om erstatning for tab af erhvervsevne på grund af slidgigt og smerter i led og ryg. Hun fik tilkendt seniorpension i marts 2023, og selskabet bevilgede udbetaling fra april 2023, men afviste at dække perioden tre år forud, fordi det ikke var dokumenteret, at hendes arbejdstid havde været nedsat til under en tredjedel i den periode. Klager mente, at hendes erhvervsevne havde været nedsat i flere år og henviste til sin faktiske arbejdstid. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde vægt på de lægelige oplysninger, som viste gradvist forværrede gener, samt på at klager selv i 2020 havde oplyst, at hun havde det bedre og ville forsøge at arbejde 25-30 timer om ugen. I ansøgningen fra 2023 oplyste klager, at hun de seneste tre år havde arbejdet cirka 15 timer om ugen, hvilket ikke i sig selv dokumenterede et krav om tidligere dækning. Nævnet tog også højde for, at branchen kunne have været påvirket af covid-19 i perioden. Sagen viser, at det er den forsikrede, der skal dokumentere omfanget og tidspunktet for et erhvervsevnetab, og at selvangivne oplysninger og skattemæssige data kan blive brugt til at vurdere sandsynligheden for tabets omfang.