Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Afslag på fortsat udbetaling ved nedsat erhvervsevne efter hjernerystelse

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 101261Medhold til selskabet
Selskab
Danica Pension
Emne
Pension alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · psykisk lidelse · skånehensyn · subjektive symptomer

Hvad sagen handlede om

Klager havde tidligere fået udbetalt ydelser fra sin pensionsforsikring på grund af nedsat erhvervsevne efter en hjernerystelse, men fik i 2022 afslag på fortsat dækning, da selskabet vurderede, at hans generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Klager led af flere diagnoser, herunder en funktionel lidelse samt depression og angst, og havde behov for flere skånehensyn på arbejdet. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans erhvervsevne var nedsat i det krævede omfang, når der blev taget behørigt hensyn til skånehensynene i en passende jobfunktion. Der blev lagt vægt på, at en neuropsykologisk undersøgelse ikke viste gennemgribende kognitive funktionsforstyrrelser, og at oplysningerne om symptomer i høj grad baserede sig på klagers egne angivelser. Nævnet bemærkede desuden, at klagers arbejdsevne også kunne være påvirket af sociale forhold, og at der var udviklingsmuligheder i fremtiden. Sagen viser, at vurderingen af tab af erhvervsevne bygger på en samlet, objektiv bedømmelse af helbred og arbejdsmuligheder, og at rent subjektive symptombeskrivelser ikke i sig selv er tilstrækkelige til at bevise en varig eller betydelig nedsættelse af erhvervsevnen.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne. Klager, som har en videregående uddannelse, blev sygemeldt grundet eftervirkninger af en hjernerystelse. Klager var fuldt sygemeldt fra 14/9 2015 til 18/10 2015 og herefter delvist sygemeldt. Fra den 1/3 2018 arbejdede han 25 timer om ugen. Klager fik i november 2019 stillet diagnosen bodily distress syndrom (BOS). Han fik også diagnosticeret depression og angst. En MR-skanning viste en let degeneration af diskus C5/C6. Klager blev opsagt fra arbejdet pr. 31/3 2020. Fra 4/6 2020 til 6/11 2020 var han i virksomhedspraktik 5 timer ugentligt. Den 23/2 2023 begyndte han i virksomhedspraktik 5 timer ugentligt fordelt på 2 dage. Klager blev tilkendt udviklingsfleksjob den 20/11 2023 og blev ansat i fleksjob 5 timer fordelt på tirsdag og torsdag i praktikvirksomheden. Selskabet ydede fritagelse for indbetaling og udbetalte ydelser til klagers daværende arbejdsgiver fra karensperiodens ophør 11/12 2015 til 1/2 2016. Selskabet ydede desuden fritagelse for indbetaling og udbetalte ydelser til klager fra 1/8 2018 til 1/4 2022, hvor selskabet overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, som selskabet vurderede ikke var nedsat i dækningsberettiget grad. Klager ønskede fortsat dækning. Klagers forsikring gav ret til udbetaling ved tab af erhvervsevne og fritagelse for indbetaling, hvis klagers erhvervsevne var nedsat med halvdelen. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne den 1/4 2022. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans helbredsmæssige erhvervsevne pr. 1/4 2022 var nedsat med halvdelen, og at han med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til at tjene halvdelen af, hvad der i samme egn var almindeligt for fuldt erhvervsdygtige personer. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klager havde skånehensyn i form af nedsat arbejdstid, en opgave ad gangen, støjfølsom, ikke tempokrav og ikke tidlig mødetid. Disse skånehensyn tilsagde ikke i sig selv, at klager ikke kunne arbejde på halvtid. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke var beskrevet helbredsmæssige gener, som efter nævnets vurdering var uforenelige med varetagelsen af et erhverv på det brede arbejdsmarked på halv tid, hvis der i jobfunktionen blev taget behørigt hensyn til skånehensynene. Det fremgik af neuropsykologisk undersøgelse, at klager ikke blev vurderet til at have gennemgribende kognitive funktionsforstyrrelser. Det fremgik af udtalelse fra Klinik for Funktionelle Lidelser, at klager havde funktionel lidelse, multiorgan-type samt depression og angst, og at der var opnået stabile forhold med antidepressiv medicin. Det fremgik af afrapportering, at det primært havde været øget træthed/udmattelse, som har været klagers største udfordring i praktikken. Nævnet lagde også vægt på, at oplysningerne om klagers symptomer og arbejdsformåen i høj grad baserede sig på hans subjektive angivelser, og nævnet bemærkede, at den påviste degeneration af diskus C5/C6 ikke var vurderet operationskrævende. Nævnet henså til, at klagers arbejdsevne også sås at have været påvirket af sociale forhold, og at rehabiliteringsteamet i sin indstilling havde angivet, at der er tale om en begrænset arbejdsevne, som ville kunne udvikles inden for en rimelig periode, og at der var udviklingsmuligheder, bl.a. når klagers børn blev ældre og mere selvhjulpne. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, PSYKISK LIDELSE, VARIG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne