Uenighed om selvrisiko efter stormskade på bilrude fra grene

Klager havde tegnet friskadedækning på sin bil kort før, den blev beskadiget under en storm, hvor grene ramte forruden. Selskabet betragtede skaden som en påkørselsskade og ikke som skade fra nedstyrtende genstande, og opkrævede derfor selvrisiko efter kaskodækningen samt et rykkergebyr. Klager mente, at skaden skulle dækkes under friskadedækningen, at selskabet havde vildledt ham ved at tilbyde denne dækning, og at hans præmier efterfølgende var blevet forhøjet uretmæssigt. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at skaderne var opstået ved, at grene faldt direkte ned på bilen, og lagde vægt på klagers egen forklaring om, at det ikke var muligt at se, hvorfra grenene kom i mørket og stormen. Da bevisbyrden lå hos klager, og denne ikke var opfyldt, kunne selskabets opkrævning af selvrisiko og gebyr ikke kritiseres. Nævnet fandt heller ikke, at der var grundlag for at kritisere selskabets rådgivning eller præmiestigninger, som var sket i overensstemmelse med betingelserne. Sagen viser, at det er kunden, der skal bevise, hvordan en skade er sket, når det har betydning for, hvilken dækning der finder anvendelse.