Krav om erstatning for bilstyveri fra 1996 afvist som forældet

Sagen handlede om en klager, der ønskede erstatning for en bil, som han oplyste var blevet stjålet i 1996. Han anførte, at han flere gange mellem 2020 og 2023 havde anmeldt tyveriet til selskabet uden at få svar. Selskabet afviste kravet med henvisning til forældelse og oplyste desuden, at man ikke havde modtaget de påståede anmeldelser, at forsikringen var ophørt allerede i 1996, og at bilen ikke fandtes i motorregisteret. Ankenævnet lagde afgørende vægt på, at tyveriet efter klagers egne oplysninger skete i 1996. Efter den dagældende forsikringsaftalelov var kravet dermed forældet allerede ved udgangen af 1998, lang tid før klager rejste sit krav. Nævnet gav derfor selskabet medhold. Sagen illustrerer, at forældelsesregler i forsikringsaftaleloven sætter en absolut grænse for, hvor længe man kan gøre et krav gældende, uanset om man løbende har forsøgt at rette kontakt til selskabet. For forbrugere er lektien, at det er vigtigt at anmelde skader og fremsætte krav rettidigt, og at meget lange forsinkelser mellem skadetidspunkt og anmeldelse kan medføre, at retten til dækning bortfalder, selv hvis der er tvivl om, hvorvidt tidligere anmeldelser faktisk er kommet frem til selskabet.