Ophør af erhvervsevnetab ved øget arbejdstid i fleksjob

Sagen omhandlede en kunde, der var visiteret til fleksjob på grund af psykiske gener og modtog erhvervsevnetabsdækning fra sin arbejdsmarkedspensionsordning, mens hun arbejdede få timer om ugen. Selskabet havde dispenseret fra reglen om, at udbetaling suspenderes ved ansættelse i fleksjob, fordi arbejdstiden var meget beskeden og mere lignede en social foranstaltning end reel udnyttelse af arbejdsevnen. Da kunden senere fik et nyt fleksjob med en væsentligt højere arbejdstid, valgte selskabet ikke længere at dispensere og stoppede udbetalingerne. Kunden mente, at hun havde en berettiget forventning om fortsat dækning. Nævnet fandt, at kunden ikke havde bevist, at selskabet havde givet hende en sådan berettiget forventning, og at selskabet var berettiget til at vurdere dispensationsspørgsmålet konkret ved hvert nyt ansættelsesforhold. Nævnet bemærkede desuden, at spørgsmålet om, hvorvidt reglerne kunne udgøre ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap, henhørte under Ligebehandlingsnævnets kompetence, og tog derfor ikke stilling til dette. Sagen viser, at dispensationer fra forsikringsbetingelser ofte er konkrete og midlertidige, og at man ikke automatisk kan forvente, at en tidligere dispensation videreføres ved ændrede omstændigheder som ny ansættelse med flere arbejdstimer.